Page 20 - AAB-Langenaes-50-ebook

18
Indledning
Langenæs er et forholds-
vis nyt boligkvarter. Hvis
man leder efter Langenæs
i ældre værker om Aarhus
og omegns historie, leder
man stort set forgæves.
Heller ikke på trykte kort
fra før 1950 optræder
navnet Langenæs. Først med ”højhusene på
Langenæs” træder kvarteret for alvor ind i
historien.
Selv for et moderne boligkvarter er det imid-
lertid vigtigt at kende sine rødder i fortiden.
Jeg vil i denne artikel give mit beskedne bi-
drag til en beskrivelse af Langenæs-områdets
historie helt fra oldtiden til i dag. Artiklen
bygger i høj grad på min lille bog Fra køk-
kenmøddinger til højhuse fra 2010.
Navnet Langenæs
Navnet Langenæs kendes flere steder inden
for det nordiske sprogområde. Islands nord-
østligste forbjerg hedder således Langanes, og
i Norge findes der flere lokaliteter kaldet Lan-
genes. I det nuværende Danmark findes der
ikke andre lokaliteter end den århusianske,
der bærer navnet Langenæs. Ved Sydslesvigs
vestkyst ligger der imidlertid en hallig, som
hedder Langenæs eller Langeness. Det kan
måske være fristende at forestille sig, at det er
denne marskø, som har givet navn til det mo-
derne boligkvarter, der jo som bekendt bærer
sønderjyske gadenavne. Sådan forholder det
sig dog, som vi nu skal se, ikke.
I det store firebindsværk Aarhus gennem
Fra køkkenmøddinger til højhuse
Tiderne findes der i registret kun en enkelt
henvisning til Langenæs. Den er imidlertid
meget betydningsfuld. Den henviser til en
artikel i værkets første bind (fra 1939) om
Aarhus-egnens geologi, og i denne hedder
det:
Kvindedragter fra bronzealderen. Sådan om-
trent har kvinderne set ud for 3.400 år siden
på Langenæs.
Ved Udvidelsen af Banegaardsterrænet er
derimod Langenæs forsvundet. Det var stejle
Skrænter paa begge Sider af det Sted, hvor
Ringgadebroen føres over, og de bar et bota-
nisk righoldigt Krat, en hel Urskovsrest.
Af denne oplysning fremgår det jo med
al ønskelig tydelighed, at en lokalitet ved
navn Langenæs var kendt før 1939. Lange-
næs er her ikke navnet på et boligkvarter,
men på nogle stejle, bevoksede skrænter
ved Ringgadebroen. Nogle skrænter, der
angiveligt er forsvundne ved udvidelsen af
banegårdsterrænet. Denne udvidelse fandt
sted i 1920’erne, hvor hovedbanegården blev
udvidet med fire nye afsnit og den østjyske
længdebane blev dobbeltsporet.
Landkort fra 1800-tallet - med niveauforskel-
lene i terrænet indtegnet - afslører, at der
virkelig har ligget nogle mere end 50 m høje
skrænter omtrent dér, hvor Ringgadebroen og
Augustenborggade ligger i dag.
Det oprindelige Langenæs og det moderne
Langenæs er altså ikke helt identiske områ-
der, men det moderne boligkvarter Langenæs
har fået sit navn efter de nu næsten forsvund-
ne skrænter, der tidligere lå dér, hvor Ringga-
debroen og Augustenborggade ligger i dag.
På et kort fra det 19. århundrede over den
nordlige del af godset Marselisborg har jeg
ydermere fundet navnet Langenæs påført –
med pen – præcis på det sted, hvor Ringga-
debroen og Augustenborggade i dag befinder
sig. Der kan således ikke herske tvivl om, at
navnet Langenæs er af ældre dato og har rod
i lokalområdet.