Page 22 - AAB-Langenaes-50-ebook

20
I stenalderen var Aarhus Å ikke en å, men en
fjord. På den tid har Langenæs-skrænterne
ligget helt ud til fjorden og har udgjort et
egentligt næs eller forbjerg.
I vikingetiden og den tidlige middelalder har
Langenæs formodentlig stadig haft karakter af
et egentligt næs, og det er derfor nærliggende
at antage, at navnet stammer helt tilbage fra
denne tid. Navnet Langenæs betyder simpelt-
hen ”det lange næs”.
Afgrænsning af Langenæs-området
Langenæs-området er ikke helt så entydig en
størrelse, som det måske umiddelbart kunne
synes. Jeg vil i det følgende skelne mellem tre
forskellige afgrænsninger af området.
Som omtalt i det foregående afsnit udgjorde
det oprindelige Langenæs et mindre område,
nemlig nogle stejle skrænter beliggende ved
den nuværende Augustenborggade og Ring-
gadebroen. Indtil 1868, hvor den sydgående
jernbane blev indviet, hørte også arealet om-
kring Fiskerhuset ved Aarhus Å naturligt med
til dette område. De stejle skrænter, som ud-
gjorde det oprindelige Langenæs, forsvandt,
da banegårdsterrænet blev udvidet efter den
første verdenskrig. Tilbage blev nogle skrå-
ninger ned mod banen.
Det moderne Langenæs er et meget velaf-
grænset område, der er indrammet af Mar-
selis Boulevard, Skanderborgvej, Søndre
Ringgade og jernbaneterrænet. Dette område
har fået sit navn efter de nu næsten for-
svundne skrænter og omtales i juni 1942 for
første gang i Aarhus Byråd som ”Langenæs-
kvarteret”.
Til Langenæs Sogn hører imidlertid - siden
1966 - også arealet mellem Skanderborgvej og
Jyllands Allé, afgrænset mod syd af Husumvej
og Dyrehavevej.
Langenæs i oldtiden og vikingetiden
Indtil 1899 hørte Langenæs-området til Viby
Sogn. I August F. Schmidts tobindsværk om
Vibys historie er Langenæs imidlertid kun
nævnt en enkelt gang, nemlig i forbindelse
med et oldtidsfund gjort af overretssagfører
K. Reeh i 1895. Dette fund er også omtalt i
Ejler Haugsteds artikel om Aarhus’s forhistorie
i værket Aarhus gennem Tiderne. Haugsted
skriver:
Affaldspladser eller Bopladser, som de gerne
kaldes, findes mange Steder i Aarhus-egnen;
her skal kun nævnes endnu et Eksempel fra
Byens nærmeste Omegn, Pladsen ved Fisker-
huset i Viby Sogn (…) Endvidere har Reeh i
1895 paa det nærliggende Langenæs gjort et
lignende Fund.
Efter henvendelse til Moesgård Museum har
jeg fra museumsassistent Hanne Jeppesen
modtaget kopier af de originale beskrivelser
af stenalderfundene ved Langenæs. Det drejer
sig om i alt tre fund fra henholdsvis 1862-
1864, 1873 og 1895.
a) Det ældste fund (fra 1862-1864) består af
en samling sager fra en køkkenmødding.
Finderne var ”Disciplene C. Inne, C. og R.
Verner”. Fundstedet angives oprindeligt til
”paa Langenæs”, men det er i 1874 korrigeret
til ”Banken, der ved Jernbanen adskilles fra
Fiskerhuset”. Fundet (Moesgård Museum, nr.
55) indeholdt:
- tre trekantede flintøkser
- en række flækker, skrabere, fliser
og blokke af flint
- tre brudstykker af grovkornede lerkar,
det ene med stregprydelse
- nogle marvspaltede knogler
- diverse skaldyr
b) Omtrent samme sted (”paa en til Marselis-
borg hørende Mark (…) lige overfor Forlystel-
sesstedet ’Fiskerhuset’”) gjorde Karl Verner,
Christian Verner og V. Boye i 1873 et bo-
pladsfund (Moesgård Museum, nr. 1639-1652),
bestående af en lang række flækker, kiler,
skrabere og blokke af flint. Derudover inde-
holdt fundet forskellige små brudstykker af
lerkar af en grovkornet masse, det ene med
punktornamenter. Flere af disse potteskår
”synes dog at stamme fra Bronzealderen”.
c) I 1895 fandt Reeh ”paa Langenæs ved
Fiskerhuset i Viby Sogn” en flækkepil, to
ubestemmelige flintstykker og ti skrabere af
flint og gav fundet til det daværende Aarhus
Museum (Moesgård Museum, nr. 3595).
De tre ovennævnte fund viser, at der allerede
for 6.000-7.500 år siden boede stenalderjæge-
re ved og på Langenæs. Jægere, der fremstil-
lede ornamenteret keramik af grovkornet
ler samt redskaber og våben af flint, og som
levede af vildt, fisk og skaldyr samt bær, nød-
der, rødder og diverse planter. På landjorden
har der været mulighed for at indsamle plan-
teføde og gå på jagt, og i åen (som dengang
var en fjord) kunne der drives fiskeri.
Som nævnt ovenfor var der blandt de potte-
skår, der blev fundet ved Fiskerhuset i 1873,
flere brudstykker, som menes at stamme fra
bronzealderen (1700-500 f. Kr.) Dette fund
tyder altså på, at Langenæs-området også var
beboet i bronzealderen.
Et andet fund bekræfter denne antagelse. I
miljørapporten af Aarhus Kommunes forslag
til Lokalplan nr. 875 (fra 2009) findes bl.a.
en vurdering af de arkæologiske værdier på
strækningen mellem Viby Ringvej og Aarhus
Havn. De mest betydningsfulde fund i områ-
det er vist på et kort på side 59/93 i rappor-
ten. På dette kort er angivet, at der tidligere
har befundet sig en rundhøj ved den nuvæ-
rende Langenæs Allé mellem Åbenrågade og
Nordborggade.
I Nationalmuseets rapport om rundhøjen på
Langenæs meddeles det, at A. Reeh og C. I.
W. Smith fra Nationalmuseet i 1893 berejste
stedet, der blev beskrevet som en dyrket
mark (på matrikel nr. 1a) tilhørende Marse-
lisborg Gods. Her havde – indtil engang i
1840’erne – ligget en rundhøj, hvori der var
fundet en begravelse fra bronzealderen. Be-
rejserteksten fra 1893 lyder:
Paa dette Sted har ligget en Höi, som for 50
Aar siden er bleven fuldstændig slöifet. Et
Fund fra Broncealderen skal være gjort i
Höien, men herom haves ingen nærmere
Oplysninger.
De fleste bronzealderhøje blev anlagt for
3.000-3.500 år siden. Vi har altså lov til at
antage, at der på denne tid har boet bronze-
aldermennesker på Langenæs. De har været
klædt omtrent som Egtvedpigen, der blev
begravet i en tilsvarende bronzealderhøj
for knap 3.400 år siden. Flertallet af disse
Langenæs-folk har været bønder, men de har