8
Den 6.12.1961 samledes hovedbestyrelsen til rejsegilde på Blok E, blok
F er påbegyndt, og man er i gang med udgravningen på blok G. De
første indflytninger er ved at være parate, og den 15.7.1962 indflytter
de første beboere i blok E. Indflytningstidspunktet i blok F er den
1.10.1962 og i blok G indflytter de sidste i december 1963. Elevato-
rerne i blokkene var parate allerede fra starten, men man besluttede,
at elevatorerne først skulle åbnes, når alle var indflyttet.
I dag er der under 10 beboere tilbage, der har beboet afdelingen i
samtlige 50 år.
Afdelingsbestyrelsens visioner for fremtiden er, at alle beboere i afde-
ling 22 skal føle, at de har et godt sted at bo. Vi har derfor forsøgt at
modernisere afdelingen både ude og inde. På ydersiden etablerede vi
nye elevatortårne, således at tilgængeligheden til vore lejligheder blev
unik. Vi er sikre på, at både yngre og ældre beboere er glade for den
lette måde at komme til og fra sin bolig.
Endvidere blev haveanlægget moderniseret med både pavilloner og
nye havemøbler, således man fra tidlig forår kan sidde ugenert i haven
og nyde livet, og se børn lege på de indbydende græsplæner eller nye
legeredskaber. Endvidere blev der i 2010 etableret en sansehave, hvor
mange beboere samles om haveaktiviteter samt et positivt samvær.
På indersiden er vi ved at være færdige med efterreparationerne efter
elevatorfornyelsen. Ved fraflytning af en lejlighed fornyes der køkken
og bad for et meget rimeligt beløb på en tidsbegrænset huslejeforhø-
jelse på ca. kr. 1.000 pr. måned. Mange bestående beboere fornyer
køkken og bad enten som egen- eller lejefinansieret råderet. Man må
sige, at vores lejligheder efter 50 år kan fremstå som en fuldstændig
nybygget lejlighed blot til en væsentlig billigere pris end ved nybyg-
geri.
På afdelingsmødet i 2011 bevilgede beboerne penge til at etablere et
spiselokale samt et aktivitetslokale i blok E, hvilket, vi håber, vil skabe
et godt sammenhold.
Afdelingsbestyrelsen vil gerne sige tillykke til beboerne i afdeling 22
med jubilæet og håber at se alle til jubilæumsfest lørdag den 24. marts
2012 på Hotel Marselis klokken 17.30.
Den 23. marts 2012 kl. 13.00-17.00 fejrer vi vores nye aktivitetslokale
og spiselokale med åbent hus i lokalerne, indgang i nr. 56, gavlen.
Peter Kragballe
Kolonihave på Langenæs, 1923.
Hans og Sine Kragballe med lille Holger.