Page 26 - AAB-Langenaes-50-ebook

24
Efter de to slesvigske krige solgte A. S. Weiss
i 1869 møllen, og der blev opført en rug-
brødsfabrik i tilknytning til den. I 1911 blev
Magdalene Mølle revet ned, mens rugbrødsfa-
brikken flyttede til Kongsvang. Endnu senere
rykkede produktionen til Brabrand, og helt
frem til 1993 kunne der købes Magdalene
Brød i butikkerne.
Langenæs-området
bliver en del af Aarhus By
Den 3. september 1862 blev banen mellem
Aarhus og Randers indviet som den første
jernbanestrækning i Jylland, og i 1868 fulgte
den østjyske længdebane mellem Aarhus og
Fredericia efter. Byens første banegård blev
placeret syd for Aarhus på det sted, hvor den
stadig ligger. Denne beliggenhed sprængte
imidlertid snart byens rammer.
I første omgang opkøbte Aarhus By i 1874 88
tønder land, således at den sydlige bygrænse
nu kom til at gå omtrent ved den nuværende
Odensegade og Ingerslevs Boulevard. Efter H.
P. Ingerslevs død i 1896 købte Aarhus By der-
næst hele godset Marselisborg. De i alt godt
1200 tønder land jorder, der hørte til Mar-
selisborg, lå stadig placeret i Viby Sogn, der
dog – mod betaling – afstod dem til Aarhus
By i 1899. For at sikre den optimale udnyt-
telse af dette nye kommunalt ejede område
bad Aarhus Byråd Københavns stadsingeniør
Ch. Ambt og arkitekt Hack Kampmann om at
udarbejde en egentlig byplan. Denne plan fra
1898 blev virkelig i store træk gennemført i
de følgende årtier. I årene frem til 1920 skød
Frederiksbjerg op syd for Aarhus, og omtrent
samtidig udbyggedes Kongsvang-kvarteret.
Også for Langenæs-området fik anlæggelsen
af den østjyske længdebane i 1868 helt afgø-
rende betydning.
For det første betød anlæggelsen af jernba-
nen, at Langenæs nu mistede sin oprindelige
sammenhæng med bankerne ved Fiskerhu-
set og med Aarhus Å. Til gengæld opstod
der et afgrænset område mellem landevejen
(Skanderborgvej) og jernbanen – det område,
der med tiden udviklede sig til det moderne
Langenæs-kvarter, vi kender i dag.
For det andet hørte Langenæs – som en del
af godset Marselisborg – til det store areal,
der i 1896 blev opkøbt af Aarhus By og i 1899
indlemmet i kommunen. På tilsvarende måde
hørte Langenæs-området i kirkelig henseende
efter 1899 ikke længere til Viby Sogn, men til
det i 1887 oprettede Sankt Pauls Sogn.
Mens Frederiksbjerg blev bebygget forholds-
vis hurtigt efter indlemmelsen i Aarhus,
forblev Langenæs-området ubebygget i de
første årtier af det 20. århundrede. Et fotografi
af Magdalene Mølle giver et indtryk af de
landlige forhold endnu i 1905.
De nye tider var dog på vej til Langenæs.
I 1911 blev Magdalene Mølle som ovenfor
nævnt nedrevet, og i 1913 opførtes på arealet
mellem Skanderborgvej, P. P. Ørums Gade,
Jyllands Allé, Marselis Boulevard og Kongs-
vang Allé - med Thorkel Møller som arkitekt -
Marselisborg Hospital som epidemisygehus og
hospital for hud- og kønssygdomme.
På den anden side af Skanderborgvej, inde på
selve Langenæs-området, blev der etableret
flere havekolonier. I årene efter 1907 udlagde
Marselisborg-udvalget nemlig stadigt større
arealer på Frederiksbjerg Vest og på Lange-
næs som havekolonier. Formålet med disse
haver var primært at give arbejderfamilierne
i den voksende ”storby” Aarhus en mulighed
for få frisk luft og friske grøntsager. Da antal-
let af kolonihaver på Langenæs kulminerede i
1930’erne, lå der 900 haver i området.
I 1921 blev Læssøesgades Skole indviet, og i
1926 blev Sankt Lukas Sogn udskilt fra Sankt
Pauls Sogn. Langenæs-området blev en del af
dette nye skoledistrikt og det nye sogn.
Efter lovgivning i 1916 og 1919 blev det
muligt for DSB at udvide banegårdsanlægget
i Aarhus betydeligt. Den nuværende hoved-
banegård blev opført og indviet i 1929. En
godsbanegård, en rangerbanegård og (ved
Langenæs) et maskinværksted blev føjet til.
Samtidig blev den østjyske længdebane i
løbet af 1920’erne dobbeltsporet.
Alle disse anlægsarbejder medførte omfat-
tende ændringer i landskabet sydvest for
det centrale Aarhus. En af de mest markante
forandringer var, at Langenæs-skrænterne
på det nærmeste forsvandt. Til gengæld blev
afgrænsningen af området mellem jernba-
neterrænet og Skanderborgvej endnu mere
markant.
Langenæs-kvarteret i støbeskeen
Allerede i Ambts og Kampmanns plan fra
1898 indgik en ringgade fra Baunes Plads
via Silkeborgvej og Viborgvej til Langelands-
gade. Ideen om en ringgade blev videreført af
ingeniør A. Klixbüll i hans vinderforslag – fra
1919 – til en byplan for Storårhus. Klixbülls
ringgade, der gik fra Baunes Plads til Grenå-
vej, blev realiseret i etaper i løbet af 1920’erne
og 1930’erne. Som en uundværlig del af ring-
gaden indgik Ringgadebroen, som med store
tilskud fra staten og DSB blev bygget på to
år, 1936-38. Broen, der fører hen over bane-
gårdsterrænet og spornettet, er 305 m lang.
De stejle skrænter, der oprindeligt bar navnet
Langenæs, var nu næsten borte. Til gengæld
blev færdiggørelsen af ringgaden signalet til,
at det store kommunalt ejede areal lige uden
for ringgaden, mellem Skanderborgvej og
jernbanen, nu kunne bebygges.
Allerede i 1937 var Aarhus Ridehal blevet
indviet på hjørnet af Marselis Boulevard og
Skanderborgvej, og fra 1937 til 1939 opførte
AAB et etagebyggeri i mursten ved Sdr. Ring-
gade, Marselisgården I.
På et byrådsmøde den 9. juni 1938 vedtog
Aarhus Byråd at anlægge ”en Gadestrækning
fra Sdr. Ringgade langs Banestrækningen
mod Vest”. Og på mødet den 22. december
samme år fik denne gadestrækning navnet
Augustenborggade. Selve kvarteret kaldtes i
byrådsbeslutningen endnu ikke Langenæs ,
men ”Gaderne ved Skanderborgvej Syd for
Ringgaden”. Disse gader fik på mødet den 22.
december 1938 alle sønderjyske gadenavne:
Aabenraagade, Haderslevgade, Sønderborg-
gade, Tøndergade, Augustenborggade, Gra-
astengade og Nordborggade.
På et byrådsmøde den 29. juni 1942 tales der
for første gang om Langenæs-kvarteret. Hele
det nye kvarter fik altså her i 1942 officielt
navn efter de forsvundne skrænter!
Inden udviklingen på Langenæs for alvor
tog fart, medførte krigen og besættelsesti-
den imidlertid, at alle større byggeprojekter
indtil videre måtte opgives eller udsættes på
ubestemt tid. Derfor blev kolonihaverne på
Langenæs bevaret op gennem 1940’erne.
Den tyske besættelsesmagt opførte barak-
ker to steder i området, dels på hjørnet af
Nordborggade og den senere Langenæs Allé