Page 25 - AAB-Langenaes-50-ebook

23
Marselisborg Gods. Hvordan har der mon set
ud på Langenæs i 1800-tallet?
For det første har det egentlige Langenæs-
område været helt ubebygget. Til gengæld har
der ligget to markante bygninger på de nær-
liggende arealer, der undertiden regnes med
til Langenæs. Som tidligere nævnt var ban-
kerne ved Fiskerhuset og Langenæs-skræn-
terne så nært forbundne, at de ofte omtales
i samme åndedrag. Derfor vil Fiskerhuset i
det følgende få sit eget selvstændige afsnit.
Det samme gælder Magdalene Mølle, der lå
lige uden for det moderne Langenæs-kvarter,
men dog inden for det nuværende Langenæs
Sogns grænser. På arealerne mellem Fiskerhu-
set og Magdalene Mølle lå altså det område,
vi i dag kalder Langenæs-kvarteret, helt uden
bebyggelse af nogen art.
Det andet, der kan siges om dette område, er,
at det i første halvdel af 1800-tallet stadig så
ud, som det havde gjort i århundreder og til
dels årtusinder: Der var de stejle skrænter ud
mod åen – det oprindelige Langenæs. Mel-
lem disse skrænter og landevejen (der førte
til Viby og Skanderborg) lå de opdyrkede
marker, som dog gav plads for blandt andet
en rundhøj, en dam (senere kaldet Kirkedam-
men) og et syv tønder land stort skovområde
(kaldet Røgelkrat), som var bevokset med
hassel, eg og tjørn. Det har altså været et ku-
peret terræn med en afvekslende bevoksning
og beplantning. På trods af opdyrkningen var
store dele af området stadig uberørte.
Endelig kan det siges, at fra 1840’erne og
frem begyndte der at ske store forandringer.
Rundhøjen og en del af skovområdet for-
svandt, opdyrkningen blev intensiveret, og de
arkæologiske udgravninger begyndte. Af mest
gennemgribende betydning for fremtiden
blev dog anlæggelsen af jernbanen med den
deraf følgende vækst af det sydlige Aarhus.
Fiskerhuset 1789-1922
Ved det nuværende Tre Broer går Brabrand-
stien under hele tre jernbanebroer, der her er
samlet som et knudepunkt. Dér, hvor stien
deler sig, lå tidligere det legendariske ”Fisker-
huset”. Huset, der var opført i 1789 som bolig
for en funktionær ved Marselisborg Gods, lå
dengang på en høj, træbevokset banke, der
skød sig ud i åen – i forlængelse af Langenæs.
Navnet hentyder formodentlig til, at både
Aarhus Å og Brabrand Sø gennem tiderne har
været benyttet til fiskeri af gedder, aborrer og
ål.
Fra slutningen af 1800-tallet frem til 1922
blev Fiskerhuset drevet som traktørsted, først
af en tidligere mejerist ved godset Marselis-
borg, F. A. Gerker, og senere af restauratør
P. Petersen fra Jægergårdsgade. Århusianerne
kom sejlende op ad åen, i robåde eller med
maskindrevne passagerbåde, forbi Langenæs
til Fiskerhuset. Her kunne man få kaffe el-
ler øl, købe honningkager og spille kegler.
Undertiden blev der endog arrangeret søn-
dagskoncerter eller dans til den lyse morgen.
Storbyens liv og moderne tider nærmede sig
for alvor Langenæs-området!
Magdalene Mølle
I 1846 købte rigmanden A. S. Weiss Aarhus
Mølle, og kort efter lod han på Skanderborg-
vej – tæt ved milestenen der står på hjørnet af
P. P. Ørums Gade – selv opføre en vindmølle,
som han opkaldte efter sin datter, Magdalene.
Magdalene Mølle lå altså inden for det nuvæ-
rende Langenæs Sogns grænser.
Kort efter at møllen var opført, fandt der, i
forbindelse med Treårskrigen 1848-50, en
krigshandling sted lige i nærheden af møl-
len. Her havde de danske styrker opstillet
et par kanoner og beskød de fremrykkende
tyske tropper om morgenen den 31. maj 1849.
Tyskerne besvarede ilden, og det blev indled-
ningen til det, der senere på dagen udviklede
sig til ”Rytterfægtningen ved Aarhus” (nær-
mere bestemt ved Stjernepladsen).
Den 28. april 1864 blev Aarhus besat af sejr-
rige tyske tropper. Trods de danske myndig-
hedernes indtrængende advarsel strømmede
nysgerrige århusianere i hundredvis ud til
Magdalene Mølle for at overvære de tyske
troppers ankomst.
Ishus
i havekoloni
på Langenæs,
ca. 1925.