10
En sommersøndag i
midten af 1930’erne var
højdepunktet for min bror
og jeg, når vi med vore
forældre gik ned til hjørnet
af Frichsvej og Ringgaden
og her lejede en robåd og
roede ud til ”Fiskerhuset”
(nu ”Skyttehuset”). Her
kunne man købe vand på kande, d.v.s. ko-
gende vand til medbragte ”Madam Blå”, og vi
børn legede på græsplænen.
Bag ”Fiskerhuset” lå jernbanen og bag denne,
var der et stort kolonihaveområde.
Dengang kunne jeg ikke i min vildeste fantasi
drømme om, at jeg ca. 25 år efter skulle bo i
et 6-etagers højhus og blive nærmeste nabo
Et lille tilbageblik
til ”Fiskerhuset”, men den 1. november 1963
var det en realitet. Min mand og jeg og vore
to børn flyttede ind i afd. 22. Huslejemæssigt
var det et stort spring. Fra 147 kr. til 450 kr.
pr. md. for ca. samme boligareal.
Afd. 22 var i begyndelsen meget børnerigt.
Børnerige familier kom fra saneringsmodne
ejendomme i midtbyen. I vores opgang var
der i begyndelsen 48 børn fra 0-18 år. Nogle
år senere flyttede en del familier til ”Rosen-
høj”, hvor der var store spisekøkkener.
I 25 år havde vi den samme varmemester,
Egon Nejland. Nejland og hans medhjælper
havde ingen moderne hjælpemidler. Renhol-
delse af gader, veje og haveanlæg foregik
med håndkraft.
Jeg erindrer en hård vinter i 1970’erne. Sneen
væltede ned natten til en søndag. Søndag
formiddag stillede beboerne, store som små,
med skovle, koste og fejebakker og gav en
hånd med. Som belønning og tak kvitterede
Nejland bagefter med øl og sodavand på var-
memesterkontoret.
Som følge af de mange børn var der også
mange såkaldte ”nøglebørn”, og det skete
jævnligt at én havde glemt sin nøgle. Mod et
gebyr på 2 kr. kunne man altid låne ekstra-
nøglen hos Nejland – dog 5 kr. om søndagen.
Nejland var børnenes ven – elsket og frygtet.
Egon Nejland boede og bor stadig i afd. 22.
At flytte fra en ældre ejendom hvor man
lejede en ”FERM” vaskemaskine, når man
skulle vaske, var det en drøm at komme til et
moderne vaskeri, dog ikke så moderne som i
dag. Man købte vaskepoletter hos varmeme-
steren og vasketromlen skulle man selv skifte
vand på, når man skyllede tøjet og centrifu-
gen stod ved siden af. I dag er det jo en ”leg”
at vaske.
AABs afdelingsmøder blev i begyndelsen af-
holdt i Håndværkerforeningen i Klostergade,
og altid onsdag og fredag aften, hvor også
hovedbestyrelsen deltog.
Afd. 22 var så rigt repræsenteret, at vi måtte
benytte festsalen, dog var to små afdelinger
ude i sidelokalerne og som så stødte til efter
spisningen til kaffe og dans med ”MAX MIX”
orkester. Jo, dengang var afdelingsmøderne
højdepunktet. Efter nogle år i Klostergade
blev afdelingerne frit stillet, hvor de ville
afholde deres afdelingsmøder.
Afdelingen ville gerne give de mange børn en
oplevelse, hvilket blev en børnefilm i ”Folke-
teatret” i Jægergårdsgade én gang årligt.
Affdelings-
formand
vagn orthmann,
fastelavn 1992.