Page 23 - AAB-Langenaes-50-ebook

sikkert også drevet fjordfiskeri og handel.
Den frugtbare jord – tæt ved åen (fjorden)
og havet – har sandsynligvis givet Langenæs-
området en ganske attraktiv status.
Der er endnu ikke gjort fund fra vikingeti-
den i selve Langenæs-området. Alligevel er
der tegn på, at området i høj grad har været
påvirket af vikingernes aktiviteter. Ca. 500
m fra Langenæs ligger nemlig Eskelund, der
oprindeligt har været en ø. I Vibys markbog
fra 1683 benævnes et areal ved Eskelund
Sneche Eng. Navnet tydes af arkæologerne
ved Moesgård Museum som et tegn på, at der
i vikingetiden og den tidlige middelalder har
ligget en snekkehavn i dette område.
Vikingernes skibe var kostbare. Der har
derfor været brug for en ledingshavn læn-
gere oppe ad Aarhus Å, hvor krigsskibe og
handelsskibe kunne repareres, klargøres og
opbevares, når de ikke var på farten. Det var
simpelthen for farligt at have skibene liggen-
de i længere tid ved skibsbroen op til Aros’s
byvold, hvor de risikerede at blive et bytte for
fjendtlige angribere.
I 2002 foretog Moesgård Museum en begræn-
set arkæologisk undersøgelse på Snekkeeng
og fandt i den forbindelse hugspåner, affalds-
træ og forarbejdede trædele (bl.a. forarbejdet
til en bund-stok til et skib) samt potteskår fra
vikingetiden og dyreknogler. Fundmaterialet
peger på, at snekkehavnen ved Eskelund har
været i brug fra ca. 797 til 1265/66.
Langenæs-området må uden tvivl i denne
periode have været præget af ledingshavnen
på Snekkeengen ved Eskelund. Dels er de
mange skibe sejlet forbi Langenæs-skrænterne
på deres vej til og fra havnen, dels lå havnen
altså i umiddelbar nærhed af Langenæs. Det
er nærliggende at antage, at navnet Langenæs
stammer fra denne tid.
Langenæs i tiden under
Havreballegaard og Marselisborg
Helt indtil 1896 hørte Langenæs til Marse-
lisborg. Dette gods hed tidligere Havrebal-
legaard. I det følgende vil jeg fortælle lidt om
godsets omskiftelige ejerforhold, som natur-
ligvis også har haft betydning for Langenæs-
området. Mig bekendt nævnes Langenæs
ikke eksplicit som en del af godsets jorder
før i 1800-tallet, men området er uden tvivl
Fiskerhuset
ved Langenæs,
ca. 1900.
21