Page 24 - AAB-Langenaes-50-ebook

22
fulgt med, når gården skiftede ejere. Det har
sandsynligvis bestået af de stejle skrænter,
der blev benævnt Langenæs, samt af dyrkede
marker og kratbevoksede arealer.
Det er almindeligt antaget, at Havreballegaard
hørte til de ejendomme, Aarhusbispen Peder
Vognsen i 1203 testamenterede til Aarhus
bispestol. Havreballegaard, der lå syd for
Aarhus, hørte derefter (gennem de næste 333
år) til den katolske bispestol. Langenæs har
derfor sandsynligvis i denne lange periode
været en del af den katolske kirkes jordbesid-
delser.
Efter reformationen i 1536 blev Havreballe-
gaard inddraget af kronen og i 1544 lagt som
ladegård under Aarhusgaard, den tidligere
bispegård nord for Domkirken, der nu fun-
gerede som lensmandsbolig. Kort efter blev
Aarhusgaard nedrevet, og bygge-materialerne
fra den nedbrudte gård blev genanvendt, da
Frederik 2. mellem 1576 og 1583 lod opføre
en egentlig kongsgård, den nye Havreballega-
ard. Christian 4. opholdt sig fra 1591 og frem
flere gange på kongsgården. Den sidste kon-
gelige lensmand var Erik Grubbe til Tjele, og
dennes berømte datter, Marie Grubbe (som er
skildret i litterære værker af Ludvig Holberg,
H. C. Andersen, St. St. Blicher og J. P. Jacob-
sen) blev født på Havreballegaard i 1643.
Efter svenskekrigene 1657-1660 var den dan-
ske stat dybt forgældet, og Frederik 3., den
første enevældige konge i Danmark, afhæn-
dede derfor (for 157.392 rigsdaler) Havreballe-
gaard til den hollandske storkøbmand Gabriel
Marselis. Dennes søn, Constantin Marselis
(1647-1699) flyttede til den nyerhvervede gård
syd for Aarhus, og i 1680 ophøjedes godset til
baroniet Marselisborg.
Da Constantin Marselis døde barnløs i 1699,
faldt Marselisborg tilbage til kronen. Christian
5. skænkede godset til sin søn, generalad-
miral Ulrik Christian Gyldenløve. Dennes
brorsøn, Frederik Danneskiold-Samsøe,
moderniserede hovedbygningen i barokstil.
Den næste ejer, C. R. P. Gersdorff nedrev
de gamle bygninger og opførte i 1772 en
nyklassicistisk avlsgård. I 1836 overtog den
århusianske familie Ingerslev godset fra
Gersdorff-slægten. Den sidste af slægten, der
ejede Marselisborg, var den senere indenrigs-
minister Hans Peter Ingerslev (1831-1896). Ved
hans død i 1896 købte Århus By godset. Efter
flere brande i hhv. 1904, 1906 og 1909 blev
hovedbygningen nedrevet i 1913. I dag ligger
Marselisborg Gymnasium dér, hvor hoved-
bygningen til Marselisborg Gods engang lå.
En gammel lindeallé er det eneste levn fra
den svundne tid.
Langenæs, Fiskerhuset
og Magdalene Mølle i 1800-tallet
Vi véd som sagt ikke meget om Langenæs-
området i den lange periode fra 1203 til 1896.
Men under forudsætning af, at området har
hørt med til Havreballegaard og Marselisborg
i hele perioden, må det have skiftet ejere
sammen med gården. Langenæs har i så
fald hørt under kirken, kronen og Marselis-
slægten frem til 1700-tallet og derefter under
familierne Gersdorff og Ingerslev indtil 1896.
Først i 1800-tallet nævnes Langenæs-området
imidlertid eksplicit i forskellige sammen-
hænge.
På et kort fra det 19. århundrede optræder
Langenæs-området som matrikel 1a under
Magdalene Mølle, ca. 1905. Kanen kører ad
Skanderborgvej på vej mod Aarhus. Billedet
viset et glimt af Langenæs-området som det så
ud for godt 100 år siden.